Jeg tilbyder

Jeg har altid brændt for børn og unges trivsel. 

Jeg mener, at de skal ses, mødes og forstås, som dem de er. Det er ikke meningen, at vi voksne (eller andre børn / unge) skal lave dem om, så de passer ind i en bestemt ‘kasse’. De skal have lov til at være, lige som dem de er.

Det kan godt være, at nogle har en uhensigtsmæssig adfærd – i skolen eller derhjemme – men så er det de voksnes job at være nysgerrige i forhold til, ‘hvad ligger bag adfærden?’ og på en hensigtsmæssig måde at støtte og guide barnet, hvis det er nødvendigt. For hvem siger ikke, at det er omgivelserne, der skal være mere rummelige?

Som fagfolk bør vi kunne det, da vi (burde) have den viden og forståelse, der skal til. Samtidig er vi professionelle og forventes ikke at tage det personligt eller reagere negativt følelsesmæssigt på, hvad barnet siger eller gør. At ikke alle kan det, og at det ikke altid kan lade sig gøre, er en anden snak.

Vigtig er dog denne snak, – for dét, at en lærer ‘trigger’ på barnet, kan være én af årsagerne til – eller netop den årsag til, at barnet ikke trives og fx ikke vil i skole.

Desværre ser og hører jeg ofte voksne, der kommenterer børn negativt, og dermed gør barnet ‘forkert’. Det gælder både lærere, pædagoger, forældre, der taler om andres børn og/eller deres eget barn på denne måde, og dermed giver barnet ‘skylden’ og dermed fralægger sig sit eget ansvar.

Og hvis ikke det er ‘barnets skyld’, mener nogle forældre, at så er det lærerens skyld / skolens skyld, og nogle lærere og pædagoger mener, at det er forældrenes skyld o.s.v.

Det kan alt sammen til dels være rigtigt. Det hjælper dog ikke at give andre skyld, og det gavner og fremmer ikke barnets trivsel eller ens egen.   

Udover at de voksne kan få barnet til at føle sig dum, forkert og ikke noget værd, oplever jeg, at børn helt ned i 1. klasse kan være hårde i sproget og tonen overfor hinanden. Og som om dette ikke var nok,  er der i dag alt dét, barnet føler, han/hun skal leve op til i følge de sociale medier.

Resultatet er, at jeg dagligt møder ‘sunde og raske børn’ i mistrivsel. De føler sig grundlæggende forkerte, ikke noget værd og føler ikke, at de kan leve op til alle de mange forventninger og krav fra deres omgivelser og dem selv. 

Børn og unge i mistrivsel har desværre længe været et stigende problem, og dette er stærkt bekymrende. 

Heldigvis har jeg rigtig god erfaring med, at børne-unge samtaler virker! Jo før, jo bedre. 

Så snart man som forælder fornemmer den mindste mistrivsel hos barnet, er det vigtigt at være ekstra opmærksom og gerne tage kontakt.

Jeg mener ikke, at man kan være for tidligt ude. Alt for mange gange har jeg været vidne til, hvor galt det kan gå, og hvor meget i mistrivsel et barn kan komme, førend der bliver gjort noget. Så hvis man, som forælder, fornemmer en ændring hos sit barn, studser eller undre sig over noget, barnet siger eller gør, som er anderledes end normalt, vil det være en god idé……….

Jo før jo bedre, så denne påbegyndende mistrivsel og negative spiral kan tages i opløbet. 

For at gøre det let læsbart, har jeg valgt kun at bruge ordet barn fremfor hver gang at skrive: barn/ den unge.  

HVORDAN:

At hjælpe børn og unge med at have det godt – med sig selv og med andre – handler bl.a. om at se nærmere på, hvem de er, hvad de brænder for og drømmer om, og at guide dem i dét, der opleves svært, trist og/eller uoverskueligt. At hjælpe dem med at finde nye måder at anskue og navigere i det svære på, så det ikke er svært længere.

En børne-ungesamtale er 1:1 og kan foregå ved fysisk fremmøde eller online.  

Såfremt der er behov for at en forælder (eller begge) er med til samtalen, kan dette selvfølgelig også lade sig gøre.

Hvilke udfordringer kommer børn og unge oftest med?